Gå til hoved-indhold

EDDK Superligaen

EDDK Superligaen

EDDK Superligaen er Danmarks officielle elite-liga for e-cykling. Her kæmper de bedste ryttere og teams uge efter uge for at vinde hæder og ære, og ikke mindst titlen som det bedste danske team på Zwift platformen. EDDK Superligaen køres over 7 afdelinger på samme ruter som EDDK Ligaen.

EDDK Superligaen for Herre Elite køres om onsdagen fra kl. 19:00 med første afdeling onsdag den 6. november.

EDDK Superligaen for Dame Elite køres om mandagen fra kl. 19:30 med første afdeling mandag den 4. november.

Livestream og TV
Herre Elite streames live på DCU e-cyklings Facebookside og DCU’s kanal på Twitch. Det er ligeledes lykkes at lande en TV aftale med Sportlive, som dækker over 700.000 husstande i Danmark. Sportlive sender de første 3 afdelinger af EDDK Superligaen for Herre Elite med en option på at fortsætte hvis det bliver en succes.

Deltagelse
I EDDK Superligaen deltager danske teams/ryttere hver uge med et hold på med begrænset antal deltagere. Der er særlige regler og vilkår for bl.a. datavalidering og gennemsigtighed for deltagerne i EDDK Superligaen. Dette skal være med til at sikre tillid til rytternes præstationer.

For at deltage i EDDK Superligaen skal man være en del af et team og teamet skal ansøge om deltagelse. Teamet må have en bruttotrup på max 9 ryttere og må stille med max 5 ryttere pr afdeling. Der er ingen minimumskrav til antal deltagere på et team.

For at deltage i EDDK Superligaen skal du som rytter:

  • Have e-cyklinglicens igennem Danmarks Cykle Union (læs mere her: LINK)
  • Ikke-danske ryttere kan deltage hvis de har medlemskab af en dansk cykelklub og e-cyklinglicens igennem denne.
  • Danske ryttere på udenlandske hold/klubber kan deltage på en udenlandsk konkurrencelicens (foreign license)
  • Være en del af et team som opfylder kriterierne for deltagelse, herunder registreret på www.zwiftpower.com
  • Efterleve regler og retningslinjer for EDDK Superligaen og Danmarks Cykle Union.

Krav til deltagelse af Team

  • Alle ryttere/teams lever op til regler og vilkår beskrevet for EDDK Superligaen samt DCU’s Sportslige Regler
  • Alle teamets ryttere deltager med deres eget navn (fornavn + efternavn)
  • Alle teamets ryttere skal deltage i teamets godkendte jersey/kit på Zwift.
  • Teamet skal have en Team Manager som står for al kommunikation med DCU på teamets vegne.
  • Alle deltagende teams skal være 100% uafhængige af hinanden. Der må ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved om ryttere på 2 eller flere hold kan betegnes som de facto holdkammerater. DCU forbeholder sig retten til at afvise teams/ryttere som DCU ikke vurderer lever op til ovenstående.
  • Alle teamets ryttere skal deltage med et ”team tag” indrammet af [] på max 5 tegn i forlængelse af deres efternavn. Eks Martin Wang [eCKD]
  • Det er IKKE tilladt for ryttere at skifte team efter de har deltaget i en afdeling.
 

Registrering af Team

Herrer

Damer

 

Deadline for registrering af Team: Søndag 3/11 kl 14:00

Vi opfordrer dog til at man indsender sin registrering hurtigst muligt.

 

Det er muligt at efterregistrere ryttere frem til starten af 3 afdeling af EDDK Superligaen.