U19 og U23 kvinderyttere på træningslejr i Calpe
I perioden 8. – 16. februar er landstræner Tayeb Braikias tropper således draget sydpå. Her gælder det årets første træningslejr og landstræneren har følgende ryttere med til Spanien.
U23
Ida Krickau (Doltcini O’Shea)
U19
Alma Rasmussen (Team Nyt Syn by Fialla)
Emma Bertramsen (Team Sydbank BACH Advokater)
Ida Fialla (Team Nyt Syn by Fialla)
Kamma Bergholt (Team Rytger Carl Ras)
Mathilde Cramer (Team Rytger Carl Ras)
Mille Nielsen (Team Nyt Syn by Fialla)
Selma Wehberg (Team Nyt Syn by Fialla)
Landstræner Tayeb Braikia fortæller at træningslejren i Calpe giver mulighed for at træne i stor mængde i godt vejr og i et andet terræn end det flere af rytterne er vant til. For enkelte bliver det første gang de er med landsholdet, så det er vigtigt at de får en god start med gruppen. Tayeb Braikia fortæller, at det er vigtigt at rytterne ikke overdriver intensiteten, så de kan arbejde målrettet videre, når de kommer hjem, inden de skal lave de sidste forberedelser inden sæsonstarten.
Om selve holdet siger landstræneren: ”Træningslejren i Calpe bliver for en mindre gruppe af vores U19 og U23 ryttere. Vores U19 hold er virkelig stærkt i år, og jeg tror vi kommer til at lave flotte resultater. Jeg glæder mig derfor til at få samlet en del af rytterne, så vi kan få dem sammentømret. U23 gruppen bliver også stærk i 2025, med bl.a. de 2 World Tour ryttere, Alberte Greve og Solbjørk Anderson, som efter planen kører med et par dage på træningslejren. De er allerede i gang med sæsonen når vi mødes, så deres deltagelse er bliver begrænset.
Første løb i Danmark bliver Danmarks cykle Unions Bording Cup i Vejen den 29. marts.