Orientering fra Danmarks Cykle Union
For ca. 13 måneder siden, tiltrådte Jens-Erik Majlund som konstitueret Direktør i Danmarks Cykle Union.
Som det er de fleste bekendt, igangsatte bestyrelsen for ca. to måneder siden en ansættelsesproces for en blivende og ny direktør, som fremadrettet skal være med til at skabe og sætte retningen for DCU’s udvikling.
Denne proces er fortsat igangværende, med det udgangspunkt at vi ikke skulle have travlt, men ville have god tid til at finde den helt rigtige afløser for Jens-Erik Majlund.
Imidlertid har Jens-Erik Majlund nu fået tilbudt og accepteret et nyt og spændende job indenfor idrættens verden. Det tilmed i et miljø som han kender bedre end de fleste, idet han er blevet tilbudt direktørstillingen i Dansk Rideforbund, som er blevet ledig.
Jens-Erik Majlund vil stå til rådighed frem til udgangen af februar, med sidste arbejdsdag i DCU d. 28. februar 2025. Processen med at finde DCU’s nye direktør er således fortsat i gang og jeg håber at en ny direktør kan være på plads snarest muligt efter Jens-Erik er stoppet i DCU.
Bestyrelsen vil gerne takke Jens Erik for at stille sig selv til rådighed og for hans store indsats, samt ønske ham alt godt i hans fremtidige virke.