Nørrebro Cykleklub inviterer til Friendly Ride
Hos Nørrebro Cykleklub vægter man fællesskabet og passionen for cykling højt, og det har I nu muligheden for at opleve.
Turen varer cirka to timer, og der køres i et tempo, hvor alle kan være med. Der er desuden en no-drop policy, så ingen bliver efterladt. Sidst på turen er der tid til det obligatoriske bagerstop, hvor der er masser af plads til hygge.
Klubben er populær blandt både motionister og licensryttere, og udover de mange cykelture afholder de også ofte sociale arrangementer og udflugter.
I 2024 blev Nørrebro Cykleklub kåret til Årets Cykelklub som et bevis på deres engagement på alle niveauer af sporten samt det bemærkelsesværdige sammenhold, klubben viste, da deres licensrytter, Carl Rosenberg, var involveret i en tragisk ulykke, hvor han kom alvorligt til skade. Klubben startede en indsamling til Carl og hans familie, som store dele af cykeldanmark har bakket op om og støttet.
Der er mødetid klokken 10 ved Mosehuset tæt på Utterslev Mose.
Tilmelding sker ved FB-begivenheden: https://www.facebook.com/events/1338456577467305/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[]%7D