Licenstegning for 2024 åbner 19. december
Klik her for at komme direkte til portalen
På din profil skal du under ’Mine medlemskaber’ klikke på ’Tegn medlemskab / licens for XXX (2024)’ og derfra følge processen. Bemærk, at licenser har fået en prisstigning på 10%.
Det vil for ryttere på DCU-teams ikke være muligt at vælge holdet/teamet, før dette er godkendt. Når holdet/teamet er godkendt, oprettes det i portalen og fremgår af klub-/teamlisten.
OBS.
Race Marshall- og lederlicenser kræver, at du tager et e-learning-kursus om trafik, inden licensen kan godkendes. Skal du ikke køre bil, skal du alligevel tage kurset, hvor du i et af de første spørgsmål kan krydse af, at du ikke skal køre. Herefter bliver du sendt videre i systemet.
Åbningen af den nye licensperiode betyder samtidig, at licenstegning for 2023 lukker den 18. december kl. 23.59. Alle, der skal køre bane eller cross i december 2023, skal derfor have sikret sig licens inden da.
B&U
Børn og Unge-licensen (til og med U15) vil også være gratis i 2024. Dette gælder dog ikke BMX, som har deres egen ordning.
Gravel
Gravel-disciplinen er i stigende udvikling og vil i løbet af 2024 få mulighed for at rodfæste sig, mens der arbejdes på, at den sættes op som selvstændig disciplin. Ved indgangen til 2024 vil Gravel dog fortsætte under samme forudsætninger som i 2023.
Spørgsmål fra klubryttere rettes til distrikterne på følgende mailadresser:
Distrikt Sjælland – sjdcu@cyklingdanmark.dk
Distrikt Jylland/Fyn – licens@cyklingdanmark.dk
Spørgsmål fra teamryttere rettes til kontoret på dcu@cyklingdanmark.dk
Vi ser frem til at modtage jeres licenstegninger for 2024.
Er du i tvivl, om du vil forny din nuværende licens?
Der er mange muligheder for at være involveret i cykelsporten, selvom du ikke længere selv vil køre cykelløb. Har du lyst til involvere dig som frivillig, kan du kontakte dit distrikt og høre om mulighederne. Fx kan du blive en del af resultatgruppen i Distrikt Sjælland.