Kom til Supercup-finale i Odense
Supercuppen så dagens lys i 2022 og udfolder sig på de danske cykelbaner. I 2023 har løbsserien været opdelt i fire afdelinger, og nu er det tid til at finde årets vindere. Supercuppen byder på konkurrence på højeste niveau inden for herre elite og dame elite. For herre elite køres der i par, mens dame elite konkurrerer individuelt, hvilket skaber en spændende dynamik på banen.
Hos herre elite kommer Lasse Norman Leth (Uno-X Pro Cycling Team) og Robin Skivild (Leopard Togt) til at stå over for en nervepirrende udfordring, når de kæmper mod Team ColoQuick og Team BHS - PL Beton Bornholm, som pt. fører cuppen. Hos kvinderne er forventningerne især høje til Ida Fialla, der har vist imponerende kørsel. Spørgsmålet er, om hun kan tage den eftertragtede sejr i den hårde konkurrence i top-3, hvor alt stadig er muligt.
Finaledagen byder på en dag fyldt med cykelløb, hvor de øvrige klasser konkurrerer fra kl. 11-13, og Supercuppen kører fra kl. 13 til 16. Publikum kan se frem til spænding, drama og intense øjeblikke på banen.
<link 2242>Stillingen kan ses her.</link>
<link tickets.eventbilletten.dk/events/368878/info kan købes her.</link>