Her er den komplette trup til herrernes VM i linjeløb
Tidligere blev det meldt ud, at Mattias Skjelmose, Mads Pedersen, Magnus Cort Nielsen og Michael Valgren Hundahl skal køre linjeløbet. Nu er der sat navne på de sidste fire ryttere, der fuldender landsholdet.
Linjeløb
- Mattias Skjelmose (Lidl-Trek)
- Mads Pedersen (Lidl-Trek)
- Magnus Cort Nielsen (Uno-X Mobility)
- Michael Valgren Hundahl (EF Education-EasyPost)
- Mikkel Frølich Honoré (EF Education-EasyPost)
- Frederik Wandahl (Red Bull-BORA-hansgrohe)
- Jakob Fuglsang (Israel – Premier Tech)
- Andreas Lorentz Kron (Lotto Dstny)
”Jeg er virkelig glad for, hvordan vi kan stille op til det her mesterskab med 4500 højdemeter,” udtaler Anders Lund. ”Holdet har meget kvalitet på stigningerne, og de kommer med stor rutine og mesterskabserfaring. Det er et landshold, der har styrken til at have folk med langt ind i finalen.”
Linjeløbet køres den 29. september, og der skal tilbagelægges 273,9 km. Cheflandstræneren har udpeget Mattias Skjelmose som kaptajn.
”Vi er ikke favoritter, men vi drømmer om en medalje,” fortæller Lund om ambitionerne for VM-linjeløbet.
Enkeltstart og Mixed Relay Team Time Trial
Tidligere er det meldt ud, at Mikkel Norsgaard Bjerg (UAE Team Emirates) og Kasper Asgreen (Soudal Quick-Step) er de to ryttere, der skal repræsentere Danmark ved enkeltstarten den 22. september.
Ved VM stiller Danmark også til start i Mixed Relay Team Time Trial, som er en stafet, hvor tre mænd og tre kvinder kører holdløb. Holdet består af:
- Mikkel Norsgaard Bjerg (UAE Team Emirates)
- Magnus Cort Nielsen (Uno-X Mobility)
- Mikkel Frølich Honoré (EF Education-EasyPost)
- Emma Norsgaard Bjerg (Movistar Team)
- Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ – SUEZ)
- Rebecca Koerner (Uno-X Mobility)
Holdløbet køres den 25. september.
”Vi stiller med to virkelig gode hold og drømmer også her om en medalje,” slutter Anders Lund.