Gå til hoved-indhold

Fire U23-ryttere udtaget til EM i Limburg

04.09.2024
  • 1 af 1
    Foto: SWpix
Landstræner Tayeb Braikia har udtaget fire U23-kvinder, der skal repræsentere Danmark ved EM i Limburg, hvor både enkeltstart og linjeløb er på programmet.

Følgende ryttere er udtaget til at repræsentere de danske farver:

Enkeltstart:

  • Alberte Greve (Lotto Dstny)
  • Gertrud Riis Madsen (Team Aalborg Sparkassen Danmark Women)

Linjeløb:

  • Alberte Greve (Lotto Dstny)
  • Gertrud Riis Madsen (Team Aalborg Sparkassen Danmark Women)
  • Mikka Holm (KDM-Pack Cycling-Team)
  • Mille Troelsen (KDM-Pack Cycling-Team)

"Vores hold er i løbsform, og vi indleder EM med enkeltstart, hvor Alberte og Gertrud skal køre," fortæller landstræneren. "Alberte bliver vores kaptajn i landevejsløbet, og målet er at få hende frem til finalen, hvor hun kan køre med om en top-10 placering. Mikka og Mille kører til daglig i Belgien, så de er vant til at slås på de belgiske landeveje. Gertrud, som stadig er ny på scenen, kørte et flot løb i Tour de l’Avenir Femmes, hvor hun viste, at hun på vigtige tidspunkter kunne arbejde fremme i feltet."

U23 kvindernes TT-rute er flad og passer derfor godt til de danske ryttere. "Landevejsruten til EM er uden store stigninger, så vi forventer, at udfordringerne primært bliver at holde sig fremme og hele tiden kæmpe for sin plads i feltet," slutter Tayeb Braikia.

De danske U23-kvinder kører enkeltstart den 11. september og linjeløb den 13. september, hvor der skal tilbagelægges 101,4 km.

Tilbage