Gå til hoved-indhold

De første ryttere er udtaget til VM i landevejscykling

27.08.2024
  • 1 af 1
    Foto: SWpix
Cheflandstræner Anders Lund har udtaget de første herreeliteryttere til årets VM i landevejscykling, som finder sted i Zürich. To ryttere er udtaget til enkeltstarten, og halvdelen af det hold, der skal køre linjeløbet, er forhåndsudtaget.

Til linjeløbet, der afvikles den 29. september og dækker en distance på 273,9 km, er følgende ryttere forhåndsudtaget:

Mattias Skjelmose Jensen (Lidl-Trek)
Mads Pedersen (Lidl-Trek)
Michael Valgren Hundahl (EF Education-Easypost)
Magnus Cort Nielsen (Uno-X Mobility)

Danmark har mulighed for at stille med i alt otte ryttere til linjeløbet, og de resterende fire pladser vil blive besat i september.

Til enkeltstarten, som køres den 22. september over 46,1 km, har Anders Lund valgt Kasper Asgreen (Soudal – Quick-Step) og Mikkel Norsgaard Bjerg (UAE Team Emirates) som Danmarks repræsentanter.

Tilbage