Gå til hoved-indhold

Danmarks U19-landshold for kvinder klar til VM i Zürich

11.09.2024
  • 1 af 1
    Foto: SWpix
Det danske U19-landshold for kvinder er nu udtaget til VM i Zürich, hvor fire talentfulde ryttere skal repræsentere Danmark i enkeltstart og linjeløb.

Landstræner Tayeb Braikia har udtaget følgende ryttere:

Linjeløb

  • Alma Walther Møller Rasmussen (Team Nyt Syn by Fialla)
  • Ida Krickau (Team RYTGER Carl Ras)
  • Kamma Bergholt (Team RYTGER Carl Ras)
  • Mathilde Cramer (Team RYTGER Carl Ras)

Enkeltstart

  • Alma Walther Møller Rasmussen
  • Mathilde Cramer

Efter en vellykket sæson for rytterne med både Nations Cup-serien og flere stærke præstationer i de hjemlige løb mod senioreliten ser landstræneren frem mod VM:

"Målet i landevejsløbet bliver at få en rytter med i finalen, hvor vi kan køre om en top-10-placering. På enkeltstarten er målet, at én af rytterne kører omkring top-10. TT-ruten er helt flad og kun 13 km, så det bliver formentlig ret tæt."

Linjeløbet i Zürich bliver udfordrende, og med både stejle og mellemlange stigninger er det en krævende rute. Særligt den sidste nedkørsel samt det flade stykke ind mod mål kan skabe spænding til det sidste, da det muligvis kan samle en større del af feltet mod afslutningen.

"Landevejsruten er samme hårde omgang som eliterytterne kører, så det bliver super hårdt, men også en kæmpe oplevelse," slutter Tayeb Braikia.

Ida Krickau er den eneste andenårs-U19-rytter på holdet, mens resten af holdet er debutanter ved VM.

U19-kvinderne kører enkeltstart den 24. september og linjeløb den 26. september.

Tilbage