BMX-sæsonen begynder med World Cups down under
10.-11. februar køres der i Rotorua, New Zealand, inden turen går videre til Brisbane, Australien, hvor landsholdet skal i aktion 24.-25. februar.
Landstræner Klaus Bøgh Andresen har udtaget følgende fire ryttere:
Elite Women:
Malene Kejlstrup (Randers BMX)
Dorte Balle (BMX Limfjord)
Elite Men:
Magnus Dyhre (Taulov BMX)
U23 Men:
Marcus Leth (Randers BMX)
"Jeg føler, at vi er rigtig godt forberedt på de opgaver, der venter," fortæller landstræneren. "Rytterne har arbejdet rigtig godt i den forholdsvist korte off season. Alle er fit for fight og kommet sig over de skader, store som små, som vi var ramt af eller sluttede af med sidste sæson."
For at blive klar til sæsonen har de danske ryttere brugt en del tid i Manchester i januar, hvor der ligger en indendørs BMX-bane.
"Det har gjort, at vi har kunnet få noget fart i cyklen og ikke skullet kæmpe med vind og vejr herhjemme," siger Klaus Bøgh Andresen. "Det har fungeret super godt, og det har været en flot fremgang for alle ryttere i de to perioder, vi har været derovre."