Gå til hoved-indhold

BMX-landsholdet tester OL-format

03.04.2024
  • 1 af 1
    Foto: Nico van Dartel
Det danske landshold deltager i denne uge i et OL-testevent i Paris, hvor et nyt koncept skal afprøves inden sommerens store sportsbegivenhed.

Hvert land er blevet tildelt pladser ud fra deres placering på nations ranking. Danmark stiller dog kun med to ryttere pga. skader: Malene Kejlstrup og Magnus Dyhre.

"Det bliver spændende at komme ned og se OL-banen," udtaler landstræner Klaus Bøgh. "Vi kender området nogenlunde, da vi tidligere har kørt World Cup dernede."

Løbet i Paris vil blive kørt på samme måde som ved OL, hvor man indfører et helt nyt løbsformat for BMX racing. Fredag den 5. april køres kvalifikation i tre runder, hvor rytterne i første runde seedes ud fra UCI-ranglisten. De efterfølgende to runder seedes rytterne ud fra tiden i den forrige runde. De bedste 24 ryttere går videre til lørdagens kvartfinaler, og søndag køres der semifinaler og finaler.

Tilbage