Events
Introducing: Friendly Rides
Vi glæder os meget til at cykle med dig på en af vores mange Friendly Rides. Sammen med cykelklubber landet over, arrangerer vi rides for alle, der har lyst til at være med. Her handler det om fællesskab frem for fart, vi er her for at have det sjovt og nyde turen sammen - alle er velkomne uanset niveau og tempo. Friendly Rides er mere end blot en cykeltur - det er et community.


Kommende Friendly Rides i foråret 2025
Hobro - 23. februar 2025
Vi er glade for at kunne invitere dig til et fantastisk Friendly Ride i Hobro i samarbejde med Hobro Cykelklub! Dette event er d. 23. marts kl. 10.00 og vil finde sted i de nye klublokaler, der ligger lige i midten af Cykelparken 'Alt på Hjul'. Med en fantastisk pumptrackbane og en velodrome lige uden for døren, kan vi ikke forestille os bedre omgivelser for Hobro Cykelklub, når de inviterer på en graveltur for alle. Du kan deltage på både gravel og MTB.
Mødested og rute
Vi mødes ved Hobro Cykelklubs nye klublokaler, hvor der vil være mulighed for at få en snak og hilse på de andre deltagere. Ruten vil vare omkring 2 timer og vil være tilpasset, så alle kan være med. De dygtige turguider fra Hobro Cykelklub sørger for, at alle kommer godt rundt og får en god oplevelse. Ruten vil blive sendt ud til alle dagen før.
Tilmeld dig her
Skanderborg - 22. marts 2025
Du er inviteret til et lækkert Friendly Ride i Skanderborg lørdag d. 22. februar kl. 10.00. Uanset om du cykler MTB eller Gravel, er du velkommen til at være med på denne hyggelige og sociale tur, som arrangeres af Stjær e-Cycling i samarbejde med Cykelshoppen.dk og CyklingDanmark.cc.
Mødested og rute
Vi starter hos Cykelshoppen.dk (Sverigesvej 9C, 8660 Skanderborg), hvor du får mulighed for at udforske Cykelshoppens butik og showroom - butikken åbner kl. 9.00 og har kaffe på kanden. Kl. 10.00 starter turen med en varighed på 1,5 til 2 timer, og vores turguider sørger for, at alle kommer godt rundt.
Tilmeld dig her
Nørrebro - 29. marts 2025
Kom til Friendly Ride med Årets Cykelklub 2024 – Nørrebro Cykleklub
Er du eller din ven nysgerrig på, hvordan det er at køre med en cykelklub? Så kom med, når vi i samarbejde med med Nørrebro Cykleklub inviterer til Friendly Ride.
Nørrebro Cykleklub har planlagt en social ride på landevej, hvor vi sætter fællesskabet først. Turen varer cirka 2 timer, og vi kører i et tempo, hvor alle kan være med. Der vil være fokus på den gode oplevelse, at køre sikkert og ikke mindst muligheden for at lære lidt om, hvordan det er at være en del af et stort cykelfællesskab.
Så er vi i gang!
Første af mange Friendly Rides
Lige før jul d. 19. december satte vi hjulene i gang til vores allerførste Friendly Ride i Vejle, i samarbejde med Vejle Cykle Klub, Mountainbike Club Vejle og Konggaard Cycling. Med vinterkulde i luften, men varme smil under hjelmen, cyklede både unge og erfarne ryttere de 38.2 km og 500 højdemeter på en flot gravel-rute. Den ældste deltager? 77 år – et inspirerende bevis på, at cykelglæde ikke har nogen alder.
Tak til Jonas Lindberg, Rasmus Guldhammer og vores egen Mette Eriksen for sikker guiding, og ikke mindst til alle der var med til at gøre dagen til en festlig cykelafslutning på året.
Friendly Ride i Aarhus
Søndag d. 2. februar afholdt vi et Friendly Ride i samarbejde med CK Aarhus, og det blev en kæmpe succes! Med et deltagerloft på 50 var alle pladser hurtigt fyldt op, og vi havde en skøn dag i sadlen.
Vi mødtes kl. 9.30 ved Aarhus Cyklebane, hvor flere af klubbens medlemmer stod klar til at tage imod deltagerne. Turen bød på 43 km gravel, hvor rytterne fandt deres naturlige grupper og fart – præcis som det skal være på et Friendly Ride!









Foto: René Carstensen