Gå til hoved-indhold

Banelandsholdet sejrer i Geneve

28.11.2023
  • 1 af 1
    Foto: VM Glasgow, SWpix
I weekenden deltog banelandsholdet i et UCI CL1-løb i Geneve, hvor de danske ryttere løb med intet mindre end fire sejre.

Noah Wulff, Conrad Haugsted, Robin Skivild og Tobias Aagaard Hansen repræsenterede banelandsholdet i Geneve i den forgangne weekend. Her vandt Robin Skivild parløbet med en fransk makker, mens Tobias Aagaard snuppede ikke mindre end tre førstepladser i henholdsvis omnium, scratch og udskilningsløb.

"Det har været en yderst vellykket tur," fortæller assisterende landstræner Martin Lollesgaard. "Vi har høstet mange UCI-point, som hjælper os gevaldigt på vej mod at køre de omtalte discipliner til VM på hjemmebane. Det kan vi være meget meget tilfredse med!"

Foruden de brugbare UCI-point tager landsholdet også en erfaring med hjem: "Robin og Tobias viser nok en gang, at de kan levere på et højt niveau," fortæller Lollesgaard. "Noah og Conrad får en masse værdifuld erfaring med hjem. Yderligere bidrager Conrads og Noahs placeringer også i den samlede pointhøst. Alle kan være godt tilfredse med det, de har opnået og bidraget med."

 
Tilbage